Alle taler om de svære tider, som vi lever i. Og ja, det er da ikke nemt at se inflationen stige og stige. Et gennemsnit på meget mere end 10% i hele Eurozonen her i oktober måned er skræmmende. Et lille håb opstår dog, når vi ser, at priserne på brændstof er faldet – en lille, bitte smule. Forhåbentligt er det en tendens, der vil fortsætte – altså den med faldende priser på brændstof. Ikke den med inflationen! Ingen taler dog om alle de konkursbegæringer, der dagligt strømmer ind på advokaternes og dommernes kontorer. Det er mange. Kreditorerne er vrede. De føler sig fanget i et net, som de ikke kender til – eller havde nogen som helst forudsætninger for at kunne kende, inden kriserne brød ud. Her er jo tale om flere samtidige kriser. Krig. Brændstof. Energi. Sundhed. Der er krise på alle disse tre eller fire felter.
Egenbegæringer er sjældne
Når det så sker, at vi ser en egenbegæring på kontoret, så er der virkeligt grund til, at vi spærrer øjnene op. Det er sjældent, at vi ser en egenbegæring. Men her på det sidste, sker det oftere og oftere. Måske har det noget at gøre med, at dem, der indgiver egenbegæring er klar over, at de står i et mere positivt lys, hvis de gør det, end hvis de venter på, at deres kreditorer indgiver konkursbegæring overfor dem? Jeg skal ikke kunne sige det.
En egentlig konkurserklæring
Det er nemlig sådan, at inden en konkurserklæring – læs her – kan blive udgivet, så skal der ske en hel undersøgelse af de forhold, som har fremkaldt, at virksomheden eller organisationen gik konkurs. Dette kan være en langvarig proces, hvor konkursadvokater med særlige specialer undersøger, hvad der har ført til, at virksomheden gik konkurs. Det kan have noget med dyre banklån at gøre. Det kan have noget at gøre med at administrationen – eller ledelsen – har taget nogle forkerte beslutninger. Det kan have noget at gøre med, at virksomheden blev offer for uforudsete udgifter, der ikke var til at dække, men ikke tog dem med ind i deres budget.
Det er et valg
Nogle virksomheder vælger altså i dag at indgive egenbegæring. Det er deres måde at fortælle deres kreditorer, at de ikke kan betale dem. Og at de ikke skal forvente at blive betalt. De siger dog samtidigt, at de gerne vil forsøge at finde en fælles løsning med deres kreditorer. Og er du kreditor i et firma, der har indgivet egenbegæring, så bør du være tilstede, når du bliver indkaldt til møde om det. Det er nemlig et lukket møde. Ikke et offentligt tilgængeligt retsmøde, som en konkursbegæring normalt medfører. Nej. Ved en egenbegæring kan I diskutere tingene i fred og ro, sammen med advokater og dommere – og finde en løsning.
Ofte bliver der indgået et kompromis. Og det kan være en god måde for jer begge at komme videre på: Som kreditor kan du regne med at få pengene tilbage. Som konkursramt kan du regne med at få lidt længere kredit – og eventuelt dermed også tiden til at rejse den kapital, du har brug for, så din virksomhed kan overleve.