Din farfar er syg. Det har du forstået. Du holder dog ualmindeligt meget af ham. I kan sidde og spille brætspil i timevis. I kan grine sammen. Og egentlig ved du ikke, hvad han fejler, men din far siger, at han er dement. Hvad det betyder, er du slet ikke klar over, men du kan se, at din far er bekymret for ham. Du har også hørt dine forældre diskutere, hvad der skal ske med din farfar i den nærmeste fremtid. Der er to muligheder: Enten flytter din farfar ind hos jer. Eller også skal han på plejehjem, hvor professionelle plejere kan passe på ham. Du forstår det ikke. Han virker da helt normal.
Konfus og forvirret
Det er han dog ikke. Han bliver ofte konfus. Kan gå vild og miste stedsansen. Han kan også være meget urolig. Når det sker, så traver han frem og tilbage ved siden af sin seng.
Din mor er ikke så meget for, at han skal flytte ind hos jer. Hun siger, at det vil blive sværere og sværere at passe godt på ham. Hun vil helst have, at han kommer på plejehjem nu, så han kan vænne sig til nye omgivelser, inden sygdommen bliver mere alvorlig. På et plejehjem har de også alle de demens hjælpemidler til rådighed, som han måske ikke har brug for nu, men vil få brug for i fremtiden.
Plejesenge med sengebord til
Hun taler om særlige plejesenge til hjemmet og dertil hørende sengeborde til plejesenge, som sikrer, at han ikke ruller ud af sengen – og som samtidigt sikrer, at plejepersonalet ikke får rygskader, når de skal hjælpe ham ud af sengen. Hun taler om robotdyr, som har vist sig at være ideelle kompagnoner til demente.
De kræver ikke foder og luftning. De sviner ikke. De kan ofte ’svare’ når de bliver kælet for. Og en dement person kan få ro i sindet, når han får lov til at ae et robotdyr. Hun taler om plejepersonale, som har erfaring med demente. Du kan godt høre, at din far sådan set giver hende ret. Men du kan også høre, at han er ked af det – og bange for, at hans fars sygdom forværres, hvis han bliver rykket ud af sit hjem nu.
Spadserestok var en stor mundfuld for ham
Han havde det svært nok dengang, han skulle begynde at bruge en spadserestok! Du kan høre, at han synes, at dine forældre skal forsøge at lave sådan en blid overgang fra hjem til plejehjem ved at tilbyde ham, at han kan bo hos jer i en tid. Din mor lytter til din fars argumenter. Hun er ikke afvisende. Men hun er bekymret. Det vil koste en del penge at indrette et værelse til ham. Økonomi er noget, som din mor altid bekymrer sig om. Din far fortæller hende, at økonomien ikke er problemet. Problemet ligger i, at I alle – i hele familien – skal acceptere, at din farfar bor hos jer – og at det kan give nogle problemer.
Diskussionen fortsætter. Du gider ikke at lytte til den længere. Du har ligesom forstået, at de ikke når til enighed i aften. Det er heller ikke din beslutning. Det er dem, som skal bestemme. Men hvis du bliver spurgt, så vil du stemme for, at din farfar flytter ind hos jer.