Hjemme hos jer bliver der ikke støvsuget hver eneste dag. Også selv om I har en robotstøvsuger. Måske bliver støvsugeren taget i brug en eller to gange om ugen. Men her i de sidste to uger, har der bare været så mange andre ting, som I skulle se til. Så nu er der godt nok ved at være brug for at støvsugeren kommer frem. Du har da også været ret irriteret over hele tiden at finde små stykker gavepapir de mærkeligste steder. Og du har endda også fundet et stykke bobleplast ude på toilettet. Hvordan det er havnet der, aner du ikke. Måske har det bare ligget og gemt sig bag ved det der rør, som fører varmt vand op til bruseren. Du ved det ikke. Det er også lige meget.
Bobleplast
Du fandt et stykke bobleplast et sted, hvor du ikke burde kunne finde det. Og ja, du har da en velbegrundet mistanke om, at de små stykker gavepapir der ligger og gemmer sig under sofaen i virkeligheden, kommer fra, at din søsters unge bare lå på gulvet – savlende – og hyggede sig med at tygge på gavepapir, imens I andre drak kaffe og cognac efter juleaftenens strabadser. Ungen er jo ved at få tænder! Stakkel. Du finder støvsugeren frem. Får den ladet op. Og så sætter den i gang – næsten helt lydløst. Herligt. Du kan svinge benene op i sofaen og nyde, at du har en robot, der kan klare den tjans for dig.
Hvad med gavepapir?
Der sker dog det, at du kan høre, at den ligesom kløjes i det. Der er noget, der forhindrer den i at komme videre. Du bøjer dig ned. Finder en lille pakke. Der er ikke gavepapir om den. Men der er bobleplast, der er godt foldet sammen omkring en lille genstand. Du samler den lille pakke op. Folder bobleplasten af. Det er den lille særlige kop, som du købte til din lille niece. Din søster har åbenbart tabt den og så er den bare rullet ind i det fjerneste hjørne under sofaen. Du lægger koppen og bobleplasten på sofabordet.
Et opkald til søster
Ringer til din søster, for at høre, om hun og hendes lille familie er kommet godt ind i det nye år. Og for at fortælle hende, at hun har glemt den lille kop til hendes datter. Hun svarer på dit opkald, men du kan høre, at hun har sit hyr med den lille baby. Hun græder. Tænderne er ved at bryde frem. Du tænker umiddelbart, at det må være irriterende at være mor til sådan en størrelse, der endnu ikke kan tale. Du fortæller din søster, at du kommer forbi med den lille kop. Du pakker den ind i bobleplasten. Men kommer så til at tænke på, at det nok ikke er en god idé, fordi bløde plastprodukter kan være farlige for små børn, hvis de får fat i dem og begynder at tygge på dem. Du finder noget silkepapir frem. Du finder også et lille tykke gavepapir, som du kan pakke om koppen. Og du håber, at din niece sover til middag, når du kommer forbi.