Spring til indhold

Jysk stresscoach

De fleste mennesker siger, at de har stress, fordi de bare har travlt. Og ja, det kan da være stressende at have travlt. Men ved vi egentlig, hvad stress er? Vi ved, at vi kan få diagnosen stress. Vores læge kan fortælle os, at vi skal sygemeldes med stress. Men er det en sygdom? Ja og nej. Ja, fordi stress i virkeligheden er et symptom på, at hormonbalancen i vores krop ikke er, som den bør være. Det kan måles. Men dertil, og ikke længere. Stress er nemlig et forstadie til alvorligere sygdomme. Det kan være fysiologiske sygdomme. Det kan være mentale sygdomme. Stress – ubalance i hormonsammensætningen i vores krop – kan være forløber for hjerteproblemer eller depressioner.

Et liv uden stress

Vi skal derfor lære at leve et liv uden stress. Når vi har stress, tænker vi ikke på – ofte ønsker vi heller ikke – at skulle bruge medicin. En stresscoach kan ofte være udvejen. Stresscoachen kan nemlig lære os nogle små tricks, som kan hjælpe os til at komme af med stress. Det kan være simple åndedrætsøvelser. Det kan være nye måder at tænke om forskellige ting på. Stress er nemlig ofte fremkaldt af gamle mønstre, som vi har lullet os selv ind i – men som af en eller anden grund bliver brudt. Stress er derfor ikke kun relateret til arbejde og travlhed. Den kan fremprovokeres af andre elementer i vores liv – privatliv. Det kan være, at vi bliver kastet ud i en hvirvelvind af problemer på hjemmefronten, som vi bare ikke kan håndtere – vi bliver derfor stressede. Det kan også være, at vi gør alt, hvad vi kan for dem, vi holder af, og det kan også volde stress. Vi har sommetider ikke helt overblik over vores liv. Det volder stress. En stresscoach kan hjælpe os tilbage til at få overblikket – og roen, vi har brug for – tilbage.

Må ikke undervurderes

Stress må ikke undervurderes. Og føler du, at du ikke har den livskvalitet, som du plejede at have, kan det være, at du bør kontakte en stresscoach som for eksempel Birthe Buhl i Aarhus. Det kan være, at du bare føler, at du er ligeglad med alt og alle. Du får måske lidt hjertebanken i ny og næ, når du befinder dig i uoverskuelige situationer. Du har måske problemer med at sove om natten, fordi du ligger der i din seng og tænker på noget, der går dig på. Det er alt sammen symptomer på stress.

Stress er ikke farligt. Og du kan lære at komme af med den. Men stress kan som sagt blive til en farlig sygdom, der kan ramme dig, som et lyn fra en klar himmel. Så brug din fornuft. Lad dig ikke holde tilbage af fordomme og bagatellisering af den følelse, du har. Kontakt din læge, eller få talt med en stresscoach. En af dem vil kunne hjælpe dig. Og du skal hjælpes. Stress kan nemlig være svær at tackle alene. Stresscoachen er specialiseret i at hjælpe dig af med stress. Lægen kan hjælpe dig med at måle din hormonbalance og eventuelt få dig sygemeldt, så du får den nødvendige tid til at komme dig.