Spring til indhold

Hvad kan vi lære fra håndbold?

Har du nogensinde prøvet at lytte til en sportskommentator, som rapporterer fra en håndboldkamp, som du er aldeles uinteresseret i? Det kan være irriterende at høre på ham, fordi han hele tiden taler om godt team samarbejde imellem landsholdets herrer. Det han jo i virkeligheden gerne vil sige, er, at han er fuld af beundring overfor deres landsholdstræner, der har formået at få de meget store personligheder til at fungere som et godt team! Nå, det er bare min mening om håndbold og landsholdet og kommentatoren. Intet ondt ment overfor dem, der elsker håndbold og landsholdet – og som faktisk nyder at lytte til kommentatoren. Han gør sikkert et godt stykke arbejde.

Hvad er et godt team?

Men mit spørgsmål er slet ikke irrelevant. Hvad er et godt team i virkeligheden? Og kan sporten – holdsporten generelt – noget, som vi som professionelle konsulenter eller rådgivere – kan lære noget af? Der er jo gode grunde til, at en landsholdstræner kan få spillere fra rivaliserende hold og klubber til at samarbejde. Har det noget at gøre med, at han forstår, hvordan han skal appellere til landsholdsspillernes følelser for, at de spiller for Danmark og ikke for deres klub? Og hvordan gør han det? Jo, han er privilegeret, fordi han skal jo arbejde med de bedste spillere.

Teamsamarbejdet er perfektioneret

De ved, hvad de gør, når de går på banen. De kender alle reglerne. De kender også alle de tricks, der kan blive anvendt på banen, så kampen kan vendes i den ene eller anden retning. Men hvordan håndterer han spillerne under kampen, så deres teamsamarbejde – se forklaring her – ikke lige pludseligt går itu? Vi ser jo ofte, at han taler – eller råber – til dem. Lytter de til ham. Er han bare en kaptajn, der giver ordrer? Er det slet ikke et godt team, som vi hører kommentatoren rose til skyerne? Hvad er et godt team? Personligt er jeg slet ikke sikker. Jeg tror dog, at der er nogle elementer i det her med appellen til spillerne, om at de spiller for Danmark. Ikke for sig selv.

Kan vi medtage det i teambuilding?

Og det er måske noget, vi skal have med ind i vores rådgivning, når vi skal lave teamudvikling og teambuilding? Kunne det være en indgang til at skabe godt team samarbejde, hvis vi forstår, at de enkelte ’spillere’ i virksomhedens team er med i det, fordi de skal udføre et stykke arbejde for virksomheden – ikke sig selv? Og hvordan skaber vi en kultur, hvor den enkelte medarbejder sætter sine individuelle ambitioner til side til fordel for virksomheden – ligesom landsholdsspillerne gør det, når de spiller for Danmark?

Det gode team

Der er nok at tage fat på her. Vi kunne måske starte med først at definere, hvad et godt team er?

Et godt team er et team, hvor alle kan kommunikere med hinanden. Lige nu. Eller om to timer. Et godt team er et team, hvor alle har en fælles forståelse for den opgave (kamp) de skal ind i. Hvad betyder den for virksomheden? Hvordan skal den løses på en effektiv måde, så konkurrenterne får svar på tiltale? Hvor individet sættes i baggrunden i forhold til holdet – eller teamet til fordel for virksomheden.