Det er lidt utroligt, hvad I kan skændes om. Uden at I bliver meldt til politiet for husspektakler og forstyrrelse af nabofreden. I må gerne skændes om højden på hegnet i skellet. I må også gerne skændes om der skal anvendes levende hegn i skellet – eller om det skal være et konstrueret hegn – af kunstige eller naturlige materialer. Oftest, så når I bare slet ikke så langt, at der er tale om et egentligt skænderi. I finder oftest en løsning, som I begge kan være tilfredse med. Men hvad nu, hvis løsningen i virkeligheden får jer til at bryde loven? Hvem har så ansvaret? Jer begge to? Eller den af jer, der oprindeligt fandt løsningen?
Advokat til naboret
Det vil sikkert tage en advokat fem minutter at finde svar på, hvor skylden ligger i sådan en sag om ’omvendte nabostrider’. For der er jo ikke tale om en nabostrid om naboret. I er nået til enighed. Har udført de tiltag, der skal til, så I begge er tilfredse – og så kommer ’myndighederne’ og fortæller jer, at det er helt forkert! I har brudt loven. Den siger nemlig – de fleste steder i Danmark – at højden på hegn i skel skal være 1,8 m. Altså lige så højt som en voksen mand. Så de kommer og fortæller jer, at højden skal forøges med 0,5 m, fordi myndighederne har målt hegnet til at være 1,3 meter.
Fra venlighed til nabostrid
Det er jo totalt latterligt. I blev jo enige om 1,3 meter, fordi det er hyggeligt. I kan kigge ind til hinanden. I kan lade jeres børn lege ude i haven og vide at naboen lige holder øje i den halve time, hvor I skal i supermarkedet. Og er der nogen som helst presendens for, at hegnsloven absolut skal overholdes? Er det ikke bare sådan en lov, der udstikker regler for, hvordan og hvorledes i tilfælde, hvor der faktisk opstår en alvorlig nabostrid?
Jeg skal ikke gøre mig klog på det. Min fornemmelse fortæller mig dog, at hegnsloven skal tages i brug, hvis der virkeligt er voldsomme stridigheder om retten til brug af – eller hævd på – jord.
Fast ejendom
Her er der nemlig tale om en helt anden problematik, der involverer folks økonomi. (Et hegn i et skel er nok ikke en kilde til økonomiske problemer). Fuldstændigt som for eksempel sager om fejl og mangler på fast ejendom er en anden boldgade.
Når vi taler om hævd på jord, så taler vi om både indkomst og værdi af ejendom. Her kan sagen blive kompliceret. Hvordan kan du nemlig bevise, at du har brugt det specifikke stykke land i mere end 20 år uden at den retmæssige ejer til jordstykket har brokket sig? Kan du det – overhovedet?
I sådan et tilfælde ville jeg hurtigst muligt finde en dygtig advokat med speciale i hegnsloven og med erfaring i sager om hævd. Jeg ville dog ikke tage fat i advokaten, hvis der kun er tale om en lille uenighed om højden på hegnet. Her ville jeg faktisk hellere bruge pengene på en god flaske rødvin, som skal deles med min nabo, så vi kan finde en god løsning på det lille problem, vi har.