Spring til indhold

To smertefulde lidelser

Hvis du har haft en tennisalbue, så ved du noget om smerter. Og du har viden – uden at du ved det – om, hvor smertefuldt det kan være at have en hælspore. Dette er nemlig to lidelser, der ligner hinanden på mange punkter. Næsten så mange, at vi kan sige, at det kun er det anatomiske sted på kroppen, der adskiller dem.

Forskellen

  • En tennisalbue rammer ydersiden af din arm. Lige der ved albueleddet.
  • En hælspore rammer din hæl. Undersiden af hælen. Ikke bagsiden.

Begge lidelser kendetegnes ved, at der er kraftig inflammation – enten ved albuen eller under hælen.

Invaliderende

I begge tilfælde kan smerterne, som en person, der har tennisalbue eller hælspore, føler, bevirke, at de invaliderer ham eller hende. Ikke sådan i bogstavelig forstand. Men i overført betydning: Smerterne kan blive så kraftige, at det er umuligt at fungere i hverdagen. Og det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Vi kan ikke gå rundt og have smerter uden at gøre noget ved det. Vi kan dulme smerterne med smertestillende midler. Men hvor længe? Og ja, efterhånden som vi bliver mere og mere bevidste om, at kemisk fremstillede smertelindrende produkter er farlige, så er uviljen imod dem steget. Også hos dig og mig. Vi bryder os ikke om at skulle indtage flere smertestillende piller hver dag. Hvem har ikke hørt om opioid syndromet? *

Vi bliver derfor nødt til at ty til andre behandlingsmåder. Og dem er der mange af.  Vi kan fx ty til fysioterapi. Det er en fornuftig behandlingsform, der ikke anvender medicin. Hverken konventionelt fremstillet med kemikalier eller ’naturlige’ produkter. Det er en behandlingsform, der tager udgangspunkt i dit skelet og muskulatur – og som udvikler behandlingen derfra. Ok, det tager måske længere tid at blive behandlet for en tennisalbue via fysioterapi, men tiden, det tager, er måske lige præcist det, der er det bedste for dig. Så: Find en god fysioterapeut i København, som du har tillid til.

En god fysioterapeut kan hjælpe

Hvordan gør du det? Ja, det er simpelt nok: Du går på nettet. Søger efter ”Fysioterapeut København”. Og så begynder du at ringe til de forskellige fysioterapeuter, du har fundet på nettet – eventuelt efter at have filtreret resultaterne, du har fundet først. Du kan gå ind på diverse sites for at se, hvor seriøse fysioterapeuterne er. Når din filtrering er færdig, begynder du så med at ringe rundt til dem, du har tilbage på din liste.

Efter en kort samtale med de forskellige fysioterapeuter i København vil du have god føling med, hvilke du kan tale videre med, og hvilke du ikke vil i nærheden af. Så simpelt er det. Når du så har snævret din søgning ind til to eller tre fysioterapeuter kommer det svære: Hvem skal du vælge? Her er det muligvis den bedste løsning, at du besøger dem i deres klinik. Tiltaler klinikken dig? Hvis ikke, så er det et no-go. Hvis ja, så er der grund til, at du booker et møde med fysioterapeuten og får en god samtale om din hælspore eller tennisalbue.

*Opioid syndrom: Afhængighed af smertestillende midler, der er baseret på opium. (Ofte i meget små kvanta.)