Spring til indhold

Uddannelse som parterapeut

Du har nu færdiggjort din uddannelse som psykolog. Du er blevet meldt ind i de relevante fagorganisationer og føler, at du er parat til at bruge dine nye netværk. Du har nemlig et lille dilemma, som du gerne vil have hjælp til at komme ud af. Skal du videreuddanne dig og specialisere dig nu – eller skal du vente med den beslutning og bare få erfaring i de kommende to til fire år?

Interessant uddannelse

Dit dilemma er opstået, fordi du så en beskrivelse af en meget interessant parterapi uddannelse hos Maj Wismann. Den – beskrivelsen – fik dig til at ville deltage i uddannelsen. Også selvom den er lidt kostbar. Men da du så tænkte efter, så var det, som om noget sagde til dig, at den her parterapi uddannelse ligesom vil lægge dig på en hylde. Nemlig den, der fortæller, at du skal arbejde med parterapi i de næste mange år.

Sig mig lige en gang: Du pjatter, ikke? Du kan da ikke i alvor sidde der og sige til mig, at fordi du tager en uddannelse, der giver dig nogle særlige kvalifikationer, så skal du absolut arbejde med parterapi fremover. Det er der bestemt ikke nogen, der siger.
Jeg kan dog fortælle dig så meget: Den specifikke parterapi uddannelse vil give dig nogle værktøj, noget viden og ja, kvalifikationer, som du helt sikkert vil få brug for – også hvis du vælger ikke at arbejde med parterapi.

Også rådgivning om sexlyst

Men vælger du at arbejde med parterapi, så er du godt rustet. Også til en fremtid, hvor du får meget travlt. Vi ser jo flere og flere par, der søger hjælp til at få deres samliv til at fungere. Vi rådgiver om alt lige fra manglende sexlyst til fortolkninger af kærlighedens sprog. Og jeg kan tilføje: Parterapi handler om at få mennesker til at åbne op overfor hinanden. Ikke overfor en terapeut. Det handler om, at vi bare skal fungere som en slags katalysator – eller mentor, hvis du foretrækker det ord.

Nu er det ikke et spørgsmål om ord. Der er mennesker, der drukner i deres parforhold. De føler sig tilsidesat eller ignoreret. Omvendt er der mennesker, der føler, at de hele tiden skal ’være på’ i deres forhold og at de derfor ikke kan slappe af. De har måske svært ved at tale med deres partner om de problematikker – og her er parterapeutens rolle at fremme dialogen imellem de to parter. Parterapi er derfor ikke kun terapi, der sigter på at forbedre et pars sexliv.

Parterapi spænder ganske bredt

Parterapi er også terapi, der sigter på at forstå og formidle – til parret – hvordan de selv kan forbedre samlivet. På forskellige måder. Om det skal ske via konkrete opgaver, som parret skal udføre i fællesskab, eller om det handler om lange og dybe dialoger, er et spørgsmål, som terapeuten skal finde svar på. Ofte i samarbejde med parret, der er i terapi.

Så, for lige at komme tilbage til dit dilemma: Det er ikke et dilemma. Du kan altid tilmelde dig parterapi uddannelsen, hvis du besidder de kvalifikationer, som den kræver.  Du behøver ikke absolut at arbejde med parterapi – bare fordi du har uddannelsen.